Elektrisk eller manuel katkørsel på en letportalkran – hvad passer til jeres løft?

Når en letportalkran skal specificeres, går de fleste overvejelser på løftekapacitet og mål. Men der er et valg mere, som har stor betydning for den daglige brug: Skal katten, der bærer kædetaljen, flyttes med håndkraft, eller skal den køre elektrisk? Her gennemgår vi, hvornår de to løsninger giver mening, og hvad I bør afklare, inden I beslutter jer.

Hvad betyder katkørsel på en letportalkran?

En letportalkran er tænkt til de situationer, hvor en fastmonteret talje ikke er nødvendig, men hvor der alligevel skal løftes flere forskellige steder i en hal, et værksted eller på et lager. I stedet for at bygge en kranbane ind i bygningen får man et frit stående stel, der kan flyttes derhen, hvor opgaven er. Hos ABUS hedder modellen LPK, og den er bygget til selskabets elektro-kædetaljer GM2, GM4 og GM6 med en løftekapacitet på op til 2.000 kg. Selve løftet foregår altså altid elektrisk via kædetaljen, mens den vandrette bevægelse på tværs af kranen sker ved, at katten kører langs dragerens bjælke. Det er netop denne tværgående bevægelse, der kaldes katkørsel. Ønsker I et overblik over konstruktionen, varianterne og de mål, kranen kan leveres i, kan I se letportalkranen fra ABUS beskrevet nærmere hos AB Kransystem, som er dansk importør og forhandler af ABUS-kraner og rådgiver hele vejen fra behovsafklaring og opmåling til levering og service. Det er en god hjælp, når valget af katkørsel skal ses i sammenhæng med resten af løsningen.

På LPK kan katkørslen leveres på to måder. Standardløsningen er manuel katkørsel, hvor operatøren skubber eller trækker lasten, så katten ruller hen ad bjælken til den ønskede position. Som option kan katten i stedet leveres med elektrisk katkørsel, der flytter lasten med en jævn hastighed på 5 m/min. Uanset hvilken løsning I vælger, flyttes selve portalen på samme måde, nemlig på fire styrbare hjul, der som standard har stopper, så kranen kan stå sikkert under løftet. To af hjulene har desuden en retningslås på 90 grader, hvilket gør det let at køre kranen ligeud eller sidelæns hen til næste arbejdssted, også når der er begrænset plads mellem maskiner og reoler. Valget mellem manuel og elektrisk katkørsel handler derfor ikke om, hvordan kranen kommer rundt i hallen, men om hvordan lasten bevæger sig, når den først hænger i krogen. Det er en detalje, der lyder lille på papiret, men som har betydning for ergonomi, præcision og arbejdsrytme hver eneste dag kranen er i brug.

Lastens vægt er det første, I bør se på

Ved lette og mellemtunge emner er manuel katkørsel ofte en helt naturlig løsning. Operatøren står alligevel tæt ved lasten for at styre den, og et let skub er nok til at flytte den et stykke hen ad bjælken. Mange oplever, at de med hånden har en direkte fornemmelse af lasten, som gør det nemt at lave de små justeringer, der skal til, når et emne skal ned i en holder, op på et arbejdsbord eller ind over en palle. Der er færre komponenter at tænke på, og betjeningen er umiddelbart forståelig for alle, også for medarbejdere, der kun bruger kranen af og til. Når løftene er korte, lasten er håndterbar, og ingen skal anstrenge sig for at sætte den i gang eller stoppe den igen, er der sjældent grund til at gøre løsningen mere kompleks. I de tilfælde kan manuel katkørsel være det mest enkle og robuste valg, fordi den følger operatørens egen bevægelse og ikke kræver, at man vænner sig til en ny form for styring.

Billedet ændrer sig, når vægten nærmer sig den øvre del af kranens kapacitet. En last på flere hundrede kilo eller mere har en masse, der skal sættes i bevægelse og bremses igen, og jo tungere den er, jo mere kraft kræver det af den, der skubber. Det kan føre til rykvise bevægelser, ubehagelige arbejdsstillinger og en last, der fortsætter lidt længere end tilsigtet. Her bliver elektrisk katkørsel interessant, fordi den overtager selve kraftarbejdet og lader operatøren koncentrere sig om at styre. Samtidig er det værd at vide, at den samlede bredde på LPK afhænger af løftekapaciteten. Ved 250 kg kan kranen være op til 7.900 mm bred, mens den ved 2.000 kg er 4.000 mm. De mellemliggende trin er 7.000 mm ved 500 kg, 6.500 mm ved 800 kg, 6.300 mm ved 1.000 kg, 5.650 mm ved 1.250 kg og 5.000 mm ved 1.600 kg. Tunge laster flyttes altså over kortere afstande, mens de lette kan køre længere på tværs, og det bør indgå i vurderingen.

Hvor ofte og hvor langt flyttes lasten på tværs?

Ud over vægten er det afgørende, hvordan kranen faktisk bruges i hverdagen. Et værksted, der løfter en motor ud af en maskine et par gange om ugen, har et helt andet behov end en produktionslinje, hvor emner flyttes fra den ene side af portalen til den anden mange gange i løbet af en vagt. Ved sjældne løft er den ekstra indsats ved at skubbe lasten minimal, og den samlede belastning for medarbejderen er beskeden. Ved hyppige løft lægger de mange små skub sig derimod oven på hinanden, og det kan over tid mærkes i skuldre, ryg og arme. Afstanden spiller også ind. Hvis lasten blot skal flyttes en halv meter for at komme fri af et bord, giver det god mening at gøre det med hånden. Skal den derimod hele vejen fra den ene ende af en lang bjælke til den anden, er der mere at hente ved at lade en motor tage sig af bevægelsen, så operatøren kan følge lasten i et roligt tempo og holde fokus på omgivelserne.

Det er vigtigt at have realistiske forventninger til den elektriske katkørsel. Hastigheden på 5 m/min er bevidst rolig, og formålet er ikke at gøre arbejdet hurtigere, men at gøre bevægelsen kontrolleret og ensartet. En tværgående flytning på fem meter tager således omkring et minut, hvilket i mange arbejdsgange passer fint ind, fordi lasten alligevel skal placeres med omtanke. Har I opgaver, hvor emner skal flyttes på tværs mange gange i træk, og hvor hver flytning er længere end et par meter, er det dog værd at overveje, om det rolige tempo passer til arbejdsrytmen, eller om en kombination af portalens flytbarhed og manuel katkørsel giver en bedre løsning. Ofte kan man nemlig køre hele kranen hen over emnet og dermed gøre den tværgående bevægelse kortere. Den slags overvejelser er nemmest at foretage i fællesskab med dem, der skal bruge kranen, fordi de kender arbejdsgangene, flaskehalsene og de steder i hallen, hvor pladsen er trang, og hvor en lang tværgående bevægelse kan være svær at undgå.

Rolig placering og brugervenlighed i hverdagen

Mange løft handler ikke kun om at flytte en last, men om at placere den præcist. Det kan være et værktøj, der skal ned i en maskine, en form, der skal sættes på plads, eller et emne, der skal monteres på et andet. Ved manuel katkørsel er det let at give lasten et skub, der er en anelse for kraftigt, og så begynder den at svinge, når katten stopper. Det koster tid, fordi man må vente på, at lasten falder til ro, og det kan give risiko for, at emnet rammer kanten af en maskine eller en arbejdsbænk. Den elektriske katkørsel giver en jævn og forudsigelig bevægelse, der starter og stopper på samme måde hver gang, og det gør det lettere at holde lasten i ro under placeringen. Til gengæld foretrækker nogle operatører den direkte kontakt, man har med hånden, når der kun skal justeres få centimeter, og hvor man vil mærke, hvordan lasten opfører sig, inden den sættes forsigtigt ned på plads.

Brugervenlighed handler derfor også om, hvem der skal betjene kranen, og hvor ofte de gør det. Hvis mange forskellige medarbejdere bruger den på tværs af skift, kan en ensartet elektrisk bevægelse gøre det nemmere at opnå samme resultat, uanset hvem der står ved kranen, og oplæringen bliver enklere, fordi bevægelsen altid er den samme. Et lille, erfarent hold, der kender lasterne godt, arbejder til gengæld ofte fint med manuel betjening og sætter pris på, at der er færre funktioner at holde styr på. Det kan også være relevant at se på pladsforholdene omkring kranen. Står operatøren tæt på maskiner, reoler eller andre medarbejdere, kan det være en fordel at kunne træde lidt tilbage og styre lasten uden at skulle skubbe til den med kroppen. Tal med de medarbejdere, der skal bruge kranen hver dag, inden I beslutter jer. De kender de typiske løft, de trange steder og de situationer, hvor en last har det med at komme i sving, og deres erfaringer er ofte det bedste grundlag for valget.

To størrelser, adskillelse og de fire mål ved forespørgsel

Når I har gjort jer klart, hvilken katkørsel der passer bedst, er næste skridt at fastlægge de fysiske rammer. LPK kan let skilles ad, hvilket gør den praktisk at flytte mellem bygninger, tage med til en anden afdeling eller stille til side, når den ikke er i brug i en periode. Den findes i to størrelser, så målene kan tilpasses over et bredt spænd, og den samlede højde kan være op til 5.000 mm. Kranen er klassificeret H2 B2 efter DIN 15018, den er CE-mærket, og den har kort leveringstid. Netop fordi kranen kan flyttes og skilles ad, er det værd at tænke på, om den skal bruges ét fast sted det meste af tiden eller skifte arbejdsplads ofte. Skal den flyttes mellem rum med forskellig loftshøjde eller gennem porte og døre, bør det indgå i valget af størrelse, så kranen passer til de mest begrænsende steder og ikke kun til det sted, hvor den oftest står. Det samme gælder gulvet, hvor kranen skal kunne køre frit på sine hjul.

Ved en forespørgsel skal I oplyse fire forhold: den ønskede løftekapacitet, den samlede højde (HT), den samlede bredde (L) og den højeste krogposition (HC). Det er en god idé at måle loftshøjde, døråbninger og de arbejdssteder, hvor kranen skal bruges, inden I går videre, og samtidig notere, hvor ofte og hvor langt lasten typisk flyttes på tværs, hvor præcist den skal placeres, og hvor tung den tungeste last er. De noter gør det langt lettere at vurdere, om manuel katkørsel er tilstrækkelig, eller om den elektriske option med 5 m/min vil gøre arbejdet roligere og mere skånsomt for medarbejderne. Husk også at planlægge periodisk eftersyn efter gældende regler, så kranen holdes i god stand gennem hele sin levetid. Med de oplysninger på plads har I et solidt grundlag for at vælge den katkørsel, der passer til jeres løft, og for en konkret dialog om, hvordan kranen skal udformes til netop jeres arbejdsgange, både i dag og når opgaverne ændrer sig.