Kunstig intelligens kan skrive danske tekster – men hvordan?

Kunstig intelligens (AI) er et hot emne for tiden. Mange mennesker er både fascinerede og bekymrede over, hvordan kunstig intelligens vil påvirke vores samfund i fremtiden. 

En af de ting, som kunstig intelligens kan gøre, er at skrive tekster. Men hvordan fungerer det egentlig? Kan AI virkelig skrive danske tekster, som mennesker kan forstå? 

Det prøver vi at finde ud af i dette blogindlæg. Vi introducerer først begrebet kunstig intelligens og forklarer derefter, hvordan den fungerer. Derefter ser vi nærmere på eksempler på, hvordan AI har skrevet danske tekster – og om disse tekster rent faktisk kan forstås af os mennesker.

Hvad er kunstig intelligens?

Kunstig intelligens (AI) kan beskrives som en teknologi, der gør det muligt for computere at udføre opgaver, som normalt kræver menneskelige evner. Dette inkluderer færdigheder som at se, høre og forstå sprog. 

Der findes mange forskellige typer af kunstig intelligens. Nogle af de mest almindelige former for AI er maskinel læring og natural language processing (NLP). 

Hvordan fungerer kunstig intelligens?

Når vi snakker om kunstig intelligens, så taler vi ofte om to ting: maskinel læring og natural language processing (NLP). Maskinel læring handler om at lade computere “lære” fra data – altså opsamle information og træne sig selv til at blive bedre til en bestemt opgave. NLP drejer sig om derimod bearbejdning af sproglige data, såsom tekster eller talte ord. 

I dette blogindlæg ser vi nærmere på NLP og dens anvendelse inden for skrivning af danske tekster. Men først lad os se nærmere på, hvordan NLP fungerer i praksis. 

NLP bygger på tre hovedprincipper: tokenisering, tagging og parsing. Tokenisering handler om at opdele en tekst i mindre enheder, såsom ord eller sætninger. Tagging er processen med at give disse tokens et mærkat – altså at kategorisere dem som fx substantiver, verber eller adjektiver. Parsing går ud på at analysere den grammatiske struktur i en tekst for derefter at generere et syntaksdiagram (også kaldet et parse-træ). 

Alle tre principper er vigtige for NLP, men det er især tokenisering og tagging, der har betydning for skrivning af danske tekster. Derefter kan AI’en bruge denne viden til selv at generate nye tekster – fx ved hjælp af de samme ord eller sætningsstrukturer som i den originale tekst.

Kunstig intelligens og danske tekster.

Nu har vi set nærmere på, hvordan kunstig intelligens fungerer. Men hvordan kan AI anvendes til at skrive danske tekster? 

TextGuru er den bedste AI-tekstforfatter på markedet lige nu, mens Kommaretter.dk er den bedste korrekturlæser til at sætte grammatisk komma (dvs. med startkomma)

For at AI kan skrive danske tekster, så skal den først have et grundigt kendskab til dansk sprog – både hvad angår ordforråd og grammatik. Det er her tokenisering og tagging kommer ind i billedet: De to metoder gør det muligt for AI’en at “læse” en given tekst og forstå dens indhold. Derefter kan AI’en bruge denne viden til selv at generate nye tekster – fx ved hjælp af de samme ord eller sætningsstrukturer som i den originale tekst. 

AI-teknologien er dog stadig relativt ung, og derfor er der endnu ikke mange eksempler på, hvordan den har været anvendt til at skrive danske tekster. Men vi ser allerede nu nogle tendenser: flere og flere virksomheder begynder at bruge AI til automatiseret skrivning af fx pressemeddelelser eller produktbeskrivelser. Og ifølge nogle forskere vil dette blot blive mere udbredt i fremtiden. 

Afslutningsvis kan man sige, at kunstig intelligens har potentiale til at skrive danske tekster – men det er svært at sige hvor godt den kan gøre det.