Mandemagasinet forsvandt ikke – det flyttede bare på nettet

Der var engang, hvor magasiner om biler, gadgets, film, sport og livsstil lå i bunker hos kiosken. I dag finder den samme type indhold i høj grad vej til mobilen, hvor artikler konkurrerer med videoer, podcasts og sociale medier om opmærksomheden.

Udviklingen har ikke nødvendigvis fjernet interessen for klassiske mandemagasin-emner. Den har snarere ændret måden, de bliver pakket ind og distribueret på. Et dansk eksempel er M!, som udkom første gang i 1997, men stoppede som trykt magasin i 2015 og fortsatte digitalt.

Det trykte magasin havde en naturlig rytme. Læseren købte et nummer og fik en samlet pakke med historier, billeder, anmeldelser og interviews, der skulle holde indtil næste udgivelse. På nettet fungerer medieforbruget anderledes.

Her kan nye historier publiceres løbende, mens ældre indhold fortsat kan findes gennem søgemaskiner og delinger. Det betyder samtidig, at den enkelte artikel i højere grad skal kunne stå alene. En anmeldelse af en gadget, en historie om en usædvanlig bil eller et interview behøver ikke længere være bundet sammen af et bestemt magasinformat.

Hos M! kan man stadig se sporene af den klassiske magasinidentitet i emner som underholdning, teknologi, biler og populærkultur. Arkivet viser samtidig, hvordan et medie, der tidligere var tæt knyttet til print, har fået et langt liv på nettet.

En af de største forskelle mellem dengang og nu er konkurrencen om læserens tid. Den, der tidligere købte ét magasin for at følge med i biler, film og gadgets, kan i dag hente informationen fra en lang række specialiserede medier, YouTube-kanaler, podcasts og profiler på sociale medier.

Det gør det vanskeligere for brede livsstilsmedier at være den eneste indgang til et emne. Til gengæld kan de samle forskellige interesser på én platform og præsentere historier med en mere underholdende vinkel end et rendyrket fagmedie.

Det er en vigtig forskel. En læser, der vil kende batterikapaciteten i en elbil, søger måske efter en detaljeret test. Den samme læser kan senere være interesseret i en mere fortællende historie om en opsigtsvækkende bil, en kendt persons samling eller ny teknologi, der endnu ikke er blevet hverdag.

Gamle magasinbrands kan have en fordel, fordi mange læsere allerede forbinder dem med en bestemt tone og periode. Det skaber genkendelighed, selv når mediet har ændret format.

Samtidig giver de digitale arkiver anledning til lidt eftertanke. Artikler, der engang var aktuelle nyheder om gadgets, spil eller populærkultur, fungerer i dag også som små tidsbilleder. Et produkt, der blev præsenteret som fremtidens teknologi for ti år siden, kan nu fortælle mindst lige så meget om datidens forventninger som om selve produktet.

Netop den blanding af nyt og gammelt er vanskeligere at opnå i et fysisk magasin, der forsvinder fra kiosken efter få uger.

Den digitale udvikling har også gjort selve betegnelsen mandemagasin mindre entydig. Indhold om teknologi, træning, biler, mad, gaming og kultur findes i dag på tværs af medier og målgrupper, og læserne sammensætter selv deres medieforbrug.

Derfor er det måske heller ikke det traditionelle magasin, der har overlevet. Det er snarere idéen om et redaktionelt univers bygget op omkring bestemte interesser og en genkendelig tone.

Historien om de danske mandemagasiner viser dermed noget bredere om medieverdenen: Formater kan forsvinde, uden at interessen bag dem gør det. Papiret kan blive væk, mens emnerne, historierne og den særlige måde at formidle dem på finder nye veje til læseren.