Traumebinding: Hvorfor er det så svært at give slip på den, der gør ondt?

Mange, der har levet i en relation præget af psykisk vold eller manipulation, stiller sig selv det samme spørgsmål: Hvorfor bliver jeg, når jeg godt ved, at det ikke er godt for mig? Og hvorfor savner jeg personen, selv efter at jeg er gået? Svaret ligger ofte i det, man kalder traumebinding, en stærk følelsesmæssig tilknytning, der opstår netop på grund af vekslingen mellem smerte og nærhed.

Hvad er en traumebinding?

Begrebet traumebinding, på engelsk trauma bonding, bygger blandt andet på forskning fra de canadiske forskere Donald Dutton og Susan Painter, der i begyndelsen af 1980’erne beskrev, hvordan mennesker i voldelige relationer kan udvikle stærke bånd til den, der skader dem. De pegede på to centrale forhold. Det ene er en ubalance i magt, hvor den ene part har betydeligt mere kontrol end den anden. Det andet er, at den skadelige adfærd ikke er konstant, men veksler med perioder med varme, opmærksomhed og kærlighed. Det er netop denne veksling, der gør båndet så stærkt. Når man efter en periode med kritik, kulde eller trusler pludselig bliver mødt med omsorg, opleves det som en enorm lettelse. Hjernen registrerer den lettelse som en belønning, og man kommer til at knytte håbet om forandring til de gode øjeblikke. I psykologien kalder man det periodisk forstærkning. Den samme mekanisme, der gør spilleautomater så vanedannende, kan gøre det svært at forlade en relation, hvor man aldrig ved, hvornår det næste gode øjeblik kommer. Man bliver i håbet om, at den person, man forelskede sig i, vender tilbage for alvor.

Traumebindinger opstår især i relationer, hvor den ene part bruger kontrol og manipulation, for eksempel ved at skiftevis idealisere og nedgøre partneren. I begyndelsen af relationen kan man blive mødt med en overvældende opmærksomhed og en følelse af at være fundet af sin sjælefrænde. Senere skifter tonen, og kritikken, jalousien eller tavsheden begynder. Fordi man har oplevet, hvor godt det kan være, kæmper man for at få det tilbage. Man tilpasser sig, undskylder og gør sig umage for at undgå konflikter. Over tid kan man miste kontakten med sine egne behov og med de venner og familiemedlemmer, der kunne have givet et andet perspektiv. Isolationen gør båndet endnu stærkere, fordi den person, der skader en, også bliver den, man søger trøst hos. Det er en af de mest forvirrende og smertefulde sider af en traumebinding. Den, der skaber utrygheden, er også den, man knytter sin tryghed til. Det er vigtigt at forstå, at det ikke er et tegn på svaghed eller dårlig dømmekraft. Det er en menneskelig reaktion på en situation, der er bygget op til netop at skabe afhængighed, og den kan ramme alle uanset alder, uddannelse eller livserfaring.

Tegn på, at du kan være i en traumebinding

Det kan være svært at erkende en traumebinding indefra, fordi følelserne føles som ægte kærlighed. Men der er nogle tegn, som mange genkender. Et af dem er, at man forsvarer den anden over for venner og familie, selvom man inderst inde godt ved, at adfærden er skadelig. Et andet er, at man gentagne gange beslutter sig for at gå, men vender tilbage, ofte efter en periode med undskyldninger og løfter om forandring. Mange oplever også, at de tænker på personen næsten konstant, at de føler sig fysisk dårlige ved tanken om at miste dem, og at de har svært ved at huske de dårlige oplevelser klart, når der er gode dage. Nogle beskriver en følelse af at være afhængige, som om de ikke kan fungere uden den anden, selvom relationen gør dem ulykkelige. Andre bemærker, at de har mistet tilliden til deres egen opfattelse af virkeligheden, fordi den anden ofte har fortalt dem, at de husker forkert eller overreagerer. Endelig er det almindeligt at føle skam over ikke at kunne give slip, hvilket kan gøre det svært at bede om hjælp, fordi man frygter, at andre vil dømme en for at blive.

Det er vigtigt at sige, at det at genkende tegnene ikke betyder, at man skal handle på dem med det samme. For mange er det første skridt blot at begynde at se mønstret. Det kan være en hjælp at skrive ned, hvad der sker i relationen, både de gode og de dårlige oplevelser, så man har noget konkret at holde sig til, når hukommelsen bliver farvet af håb. Det kan også være en hjælp at genoptage kontakten med mennesker, man har mistet forbindelsen til, og at tale med nogen, der kan give et udefrakommende blik på situationen. Hvis du er bange for den anden, eller hvis du er udsat for trusler, kontrol eller vold, er det vigtigt, at du får hjælp. Psykisk vold er strafbart i Danmark, og du kan få anonym rådgivning hos Lev Uden Volds nationale hotline på telefon 1888, som er åben døgnet rundt. Her kan du tale med nogen, der kender til den slags relationer, og som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilke muligheder du har, uden at du behøver at træffe nogen beslutning med det samme. Det er helt i orden at tage små skridt i et tempo, der føles muligt for dig.

Sådan kan en traumebinding løsnes

At bryde en traumebinding er sjældent et spørgsmål om viljestyrke alene. Fordi båndet er knyttet til kroppens og hjernens belønnings- og alarmsystemer, kan det føles som en abstinens at give slip. Mange beskriver en intens længsel, uro og tomhed i perioden efter et brud, og det er ofte i den periode, at risikoen for at vende tilbage er størst. Det kan derfor være en hjælp at forberede sig på, at det vil gøre ondt, og at det ikke betyder, at man har truffet den forkerte beslutning. Mange har gavn af at begrænse kontakten så meget som muligt, så båndet ikke hele tiden bliver aktiveret igen. Hvis der er fælles børn, kan det være nødvendigt at holde kontakten på et praktisk og skriftligt niveau. Samtidig er det vigtigt at give sig selv den omsorg, man har savnet. Det kan være søvn, motion, natur og samvær med mennesker, der er gode for en. Disse ting kan virke små, men de hjælper nervesystemet med at finde ro, og det er en forudsætning for, at man gradvist kan genfinde sig selv efter en relation, der har taget meget af ens energi og identitet.

For mange er det nødvendigt med professionel hjælp til at bearbejde en traumebinding, særligt hvis relationen har stået på længe, eller hvis den har vakt gamle sår fra barndommen. En terapeut med erfaring i psykisk vold og narcissistiske relationer kan hjælpe med at forstå mønstret, arbejde med skammen og bearbejde de traumereaktioner, der holder båndet fast. Det kan også hjælpe med at genopbygge tilliden til egen dømmekraft, så man på sigt kan indgå i nye relationer med en større tryghed. Der findes forskellige typer behandlere, og det vigtigste er, at du føler dig tryg og forstået. Du kan for eksempel læse mere om terapi efter narcissistisk misbrug og traumebinding hos traumeterapeut Betina Ekman, der har arbejdet med traumeterapi i over 20 år. Uanset hvilken vej du vælger, så husk, at det, du føler, ikke er et tegn på, at du er svag. Det er et tegn på, hvor stærkt et menneske kan knytte sig, og den samme evne til tilknytning kan, med den rette hjælp, blive grundlaget for sunde og trygge relationer i fremtiden.