4 grunde til hvorfor du bør anvende uoriginalt blæk i din printer
23. august 2021For de fleste af os gælder, at vi har en printer i hjemmet. Formålet, som printeren tjener i den enkelte husstand, er individuelt og kan spænde fra alt mellem udprint af diverse kladder, opskrifter og invitationer til større studieopgaver o. lign..
Én ting, som dog er fælles for alle printerejere, er, at ens printer, uanset type og model, skal forsynes med dertil tilhørende printerpatroner for at kunne tjene det pågældende formål.
Har du et stort printbehov, så kan blækpatronerne til din printer blive en (unødvendig) stor udgift, medmindre du tænker dig om.
Grundlæggende, når du skal vælge printerpatroner til din printer, så har du valget mellem uoriginale blækpatroner (også kaldet kompatible blækpatroner) og originale blækpatroner.
I de store hypermarkeder og andre fysiske butikker rundt i landet vil du primært blive tilbudt originale printerpatroner, men online udspiller sig et stort net af forhandlere, som tilbyder og specialiserer sig i originale såvel som kompatible blækpatroner. Besøg Pixojet.dk – én af Danmarks førende forhandlere af både originale og kompatible blækpatroner.
Har du hidtil købt dine printerpatroner fysisk, så er du måske slet ikke bekendt med det faktum, at du ikke nødvendigvis behøver at betale dyre domme for originale blækpatroner til din printer? Men den er skam god nok! Og fra et forbruger- og miljøperspektiv er der 4 gode grunde til, hvorfor du bør vige udenom de originale blækpatroner og i stedet foretrække de kompatible af slagsen.
Hvad vil kompatible printerpatroner egentlig sige?
First things first. Inden vi kommer omkring de 4 grunde til, hvorfor du bør anvende uoriginalt blæk i din printer, så skal vi lige slå fast, hvad kompatible printerpatroner egentlig er for en størrelse.
Kendetegnende for kompatible blæk- og farvepatroner er, at disse fremstilles af tredjepartsproducenter uafhængige af printerproducenterne, hvorfor de i daglig tale også er bedre kendt som uoriginale printerpatroner.
Originale printerpatroner derimod fremstilles (som du nok allerede ved eller har regnet ud) af originalproducenterne.
Med andre ord så er en original Brother blækpatron produceret af Brother, en original HP blækpatron af HP (Hewlett Packard) og så frem deles, hvorimod en kompatibel blækpatron til eksempelvis en Brother printer er produceret af en tredjepartsproducent uafhængigt af Brother.
Det gør sig derfor også gældende, at der på en original Brother blækpatron er en label med bl.a. et Brother logo, hvorimod et tilsvarende logo ikke vil være eksisterende på en kompatibel patron
4 grunde til hvorfor du bør anvende uoriginalt blæk i din printer
Læs med herunder hvis du vil vide, hvilke 4 grunde der er til, at du bør anvende uoriginalt blæk i din printer.
Prisen
Fra et forbrugerperspektiv er den helt store fordel ved at benytte kompatible printerpatroner, at de er væsentligt billigere end originale patroner.
Årsagen hertil er, at kompatible blækpatroner, som tidligere skrevet, bliver produceret af en tredjepartsproducent uafhængig af originalproducenten. Patronerne leveres direkte fra fabrik til forhandler og diverse fordyrende mellemled i forsyningskæden spares derved, hvorfor udsalgspriserne kan presses i bund til glæde for dig som forbruger.
Kvaliteten
Det anvendte blæk i kompatible blækpatroner er af stort set samme kvalitet som printerproducenternes originale blæk. Du kan derfor udskrive dine dokumenter velvidende, at dine print fremstår klare og skarpe, ligesom hvis du havde anvendt det væsentligt dyrere, originale blæk til samme formål.
For mange år tilbage var der stor forskel på blækkvaliteten i kompatible og originale blækpatroner, men denne forskel er i dag reduceret til et minimum.
Stort blækindhold
Kompatible blækpatroner indeholder som hovedregel væsentlig mere blæk end originale printerpatroner -selv i XL forpakninger!
Trods det store blækindhold i kompatible blækpatroner så er priserne på de kompatible printerpatroner oftest lavere end priserne på originale blækpatroner i ’standardstørrelsen’.
Resultat heraf; du får som forbruger langt flere printede sider til en langt billigere pris – win win!
Til gavn for dig & miljøet
Kompatible printerpatroner er ikke blot værd at overveje fra et forbrugerperspektiv men også fra et miljøperspektiv.
Hvert år kasseres flere millioner af blækpatron- og lasertonerhylstre, og den plastik og metal, som disse indeholder, er tusindvis år om at blive nedbrudt. Denne tusinde år lange nedbrydelsesproces kan forebygges ved i stedet af genbruge hylstrene.
Når du anvender kompatible printerpatroner, tager du aktiv del i at reducere forbruget af verdens ressourcer, og du beskytter miljøet. Samtidigt er disse patroner også til stor gavn for dig og din økonomi.
Kompatible printerpatroner bliver nemlig produceret ved, at brugte patroner bliver indsamlet og kontrolleret, så man sikrer sig, at de fortsat fungerer korrekt. Derefter renses patronhylstrene for al overskydende blæk, og printerhovederne renses. Afslutteligt bliver de genanvendte patroner fyldt med højkvalitetsblæk og emballeret, så de kan blive leveret til diverse forhandleres lagerhaller og succesfuldt videresolgt.
Står du i øjeblikket med en printer, som tørster efter nyt blæk? Hvilken type af printerblæk vil du så foretrække?