Beskyt dig mod cyberkriminalitet
20. oktober 2022Begrebet cyberkriminalitet er et forholdsvist nyt begreb. Ikke desto mindre er vi nødt til at forholde os til det. Og det gælder både for os som privatpersoner og som virksomheder. Eftersom alt efterhånden foregår digitalt, er der også stor mulighed for at vores koder bliver afluret og misbrugt og det er vi nødt til at være opmærksomme på og tage vores forholdsregler. Hacker-angreb bliver desværre mere og mere almindelige og der kan ligge forskellige motiver bag hackernes adfærd.
Organiseret IT-kriminalitet
Det viser sig, at mange af de IT-kriminelle efterhånden er blevet temmelig godt organiseret, hvilket naturligvis betyder, at de kan gøre skade af en helt anden karakter end i starten. Men der er mange forskellige bevæggrunde fra hackernes side. Det er næppe de samme, der hacker en privatpersons bankkonto, som der sidder og får en kæmpe international virksomhed hacket. Der kan også være etiske motiver fra hackernes side, fx angreb koncentreret mod særligt kapitalistiske virksomheder eller virksomheder, der har stort Co2-udslip. Ikke desto mindre er det ulovligt.
7-Eleven
Et eksempel på hvor galt det kan gå, kan 7-Eleven tale med om. Deres it-system blev angrebet af hackere, hvilket betød, at de ikke kunne holde deres butikker åbne i flere dage. Hackerne havde ganske enkelt låst 7-Elevens it-systemer og krævede løsesum mod at åbne dem igen. Det har medført et gigantisk omsætningstab, men hackerne fik ikke nogen økonomisk gevinst ud af det, for 7-Eleven nægtede at betale løsesummen og fik selv systemerne åbnet igen efter nogle dage.
Forsikringer
Der er heldigvis mulighed for at tegne forsikring mod cyberkriminalitet. Det betyder, at du kan sikre dig mod fx datasikkerhedsnedbrud el. lign., der kan få økonomiske konsekvenser.
Flere store virksomheder ansætter også ”lovlige” hackere til at finde huller i deres systemer, så de kan få dem lukket. Jo bedre virksomhederne kender til de huller, der er i deres systemer, desto bedre kan de få dem lukket og dermed sikre sig mod hackerangreb.