Den store hund kræver andet foder end den lille hund
23. oktober 2022Der er stor forskel på små og store hunde. Ikke kun på deres fysiske størrelse, men også på deres behov for pleje. En stor hund har større risiko for at få problemer med bevægelsesapparatet. Dette skyldes til dels arvelighed og belastningen på leddene grundet hundens størrelse. Når du fodrer en stor hund, er det vigtigt, at du vælger det helt rette foder. Med det rette foder kan du nemlig sørge for, at hundens krop har de bedste forudsætninger og er tanket op på vitaminer, mineraler m.v. Når du skal se på fodring af store racer, gælder det om at gå efter et produkt uden en masse korn. Korn er blot et fyldprodukt, der ikke giver hunden nogen næring. Se derimod efter et hundefoder, der er højt på vitaminer og mineraler, omega 3 fedtsyrer og proteiner. Hunden har et stort proteinbehov, som stammer fra dengang hunde var ulve og jagede i naturen.
Har du overvejet, om din hund ser farver?
Førhen var der en forestilling om, at hunde ikke kunne se i farver, men at de så verden i sort/hvid. Dette har man fundet frem til ikke er korrekt. En hunds øje er ganske rigtigt ikke opbygget på samme måde som menneskets, men den kan sagtens se farver. Disse ser dog lidt anderledes ud, end hos mennesker. Hundens øje opfanger bedst blå toner. Rød og grøn har den svært ved at skelne fra hinanden. Man mener, at den ser rød som grøn og grøn som en lysere grøn. Groft sagt kan du sige, at din hund kan se farver, men er rød/grøn farveblind. Selvom hundens syn ikke står helt på mål med menneskers i dagslys, så har hunden faktisk en fordel om natten. Når lyset rammer hundens øje, reflekterer den lyset tilbage, så den bedre kan se. Dette er en egenskab, som vi mennesker ikke besidder. Hunden kan derfor udnytter meget lidt lys med dens meget store pupil og drage nytte af det to gange. Har du en ældre hund, er det dog forventeligt, at dens syn ikke er helt så godt som i dens unge dage.