Når digitale medier blander nyheder, kultur og livsstil

Et digitalt medie behøver ikke holde sig til én snæver kategori for at have en tydelig identitet. Film, teknologi, biler, mad, mode og hverdag kan sagtens eksistere side om side, hvis der er en klar redaktionel synsvinkel og en forståelse for, hvad læseren faktisk får ud af indholdet.

Den brede model adskiller sig fra det klassiske fagmedie, hvor næsten alle artikler kredser om samme branche eller interesse. I stedet fungerer livsstilsmediet som et filter: Det udvælger historier på tværs af emner og gør dem relevante for en bestemt type læser.

To artikler om henholdsvis en ny bil og en kommende film kan umiddelbart virke som vidt forskellige historier. Alligevel kan de passe naturligt sammen på samme medie, hvis de henvender sig til den samme målgruppe og fortælles med en genkendelig tone.

Et eksempel er Connery, der på sin forside samler blandt andet film, gear, mad, stil og historier om personer. Mediet beskriver selv sit nuværende fokus som livsstof med både underholdende, informativ og til tider tankevækkende journalistik. Connery

Det illustrerer en vigtig forskel mellem emnefokus og redaktionel identitet. Et medie kan dække mange emner uden at blive et virvar, hvis udvælgelsen, sproget og vinklerne hænger sammen.

Teknologi er et godt eksempel på et område, der ikke længere behøver stå isoleret i en klassisk tech-sektion. En robotstøvsuger handler også om hjemmet, et smartwatch kan berøre både træning og mode, mens en spillekonsol befinder sig et sted mellem elektronik og underholdning.

Derfor giver det mening, at digitale livsstilsmedier ofte behandler produkter ud fra deres praktiske eller kulturelle betydning frem for alene at gennemgå tekniske specifikationer. Læseren kan være lige så interesseret i, hvordan en ny løsning passer ind i hverdagen, som i hvor kraftig processoren er.

Samme mekanisme gælder biler, ure og køkkenudstyr. Produkterne bliver interessante, når de sættes ind i en sammenhæng, hvor funktion, design, pris og anvendelse mødes.

Film, serier, spil og populærkultur har samtidig mange forbindelser til andre stofområder. En ny Batman-film kan eksempelvis føre videre til samlerobjekter, LEGO-sæt, computerspil eller mode. En kendt skuespiller kan være relevant både i forbindelse med en premiere og en større kulturel debat.

Det betyder, at et bredt livsstilsmedie kan skabe sammenhæng mellem historier, der på overfladen ikke ligner hinanden. Det afgørende er ikke nødvendigvis, om artiklerne hører til samme traditionelle avis-sektion, men om de taler til beslægtede interesser.

På den måde bliver mediet mere et kurateret univers end en samling faste stofkasser.

Der er dog også en udfordring ved at dække meget. Jo flere emner et medie bevæger sig ind på, desto vigtigere bliver det at være selektiv. Hvis enhver produktlancering, kendishistorie eller pressemeddelelse får plads, risikerer den redaktionelle profil hurtigt at forsvinde.

En tydelig vurdering af relevans gør forskellen. En historie bør helst kunne forklare, hvorfor netop denne udvikling, genstand eller begivenhed er værd at bruge tid på.

Det gælder også overskrifter og indledninger. En lovende rubrik skal følges af konkret information, så læseren ikke oplever, at historien lover mere, end den leverer.

I en hverdag med et stort udbud af information kan et digitalt livsstilsmedies vigtigste funktion være at sortere. Det behøver ikke dække alt inden for film, biler, teknologi eller mad. Det skal snarere finde de historier, som passer til mediets blik på verden.

Det er netop her, brede digitale magasiner kan skabe deres egen plads. Mangfoldigheden bliver en styrke, når læseren kan genkende perspektivet på tværs af emnerne og ved, hvilken type historier der venter næste gang.